Når børn selv begynder at tolke…

Jeg har heldigvis ikke oplevet at, voksne omkring os; hverken lærere, andre forældre og butiksmedarbejdere, bruger min ældste, hørende datter som tolk. Nu taler og hører jeg også noget, men Jesper fortæller heller ikke om den slags uheldigheder.

Nu tager vi også selv action, hvis dette skulle ske…. (Med store, blå blink).

Men er det mon lidt noget andet, når hun selv af sig selv tolker? Jeg ved ikke om ‘tolke’ er det korrekte ord. Men ind imellem fortæller hun, hvad hun hører rundt omkring sig.

Er man en del af familien, hjælper man jo også hinanden. Ligesom jeg hjælper med at læse op på manualen på til et spil eller fortæller hvad det er, de snakker om i TV avisen. Eller hvad? Hvordan skal man lige skelne imellem det ene og det andet?

Vi var alle fire på udflugt i søndags. Vi havde lovet pigerne en tur i skøjtehallen.

Inden vi kommer på isen, hører jeg en dame sige noget i højtaleren. Jeg hører ikke, hvad hun siger, men jeg observerer, at alle, som er på isen, forsvinder fra banen, og at der kommer en ismaskine, der glatter banen til en ny omgang skøjtesjov.

Vi får lidt tid på isen, inden vi holder en thé-pause. Endnu en gang forlyder stemmen i højtaleren.

Jeg siger til Jesper:

– Jeg tror, at det er heldigt vi har pause nu. Måske ismaskinen kommer igen om lidt. Jeg er ikke sikker, men hun siger noget; hende der i højtaleren.

Liva kigger på mig:

-Nej Mor. Hun siger, at keglerne kun er for de små, som ikke kan stå på skøjter, og at keglerne ikke må tages ud af banen.

– Jamen fint, så kan vi komme afsted igen, svarer jeg.

Er dette en tolkesituation? Joh, lidt måske. Jeg har ikke bedt hende om det. Ingen har bedt hende om det. Men Liva oplever, at jeg har misforstået budskabet og er helt gal på den. Som den gode pige hun jo er, hjælper hun til, og fortæller… tolker om du vil, hvad højtalerne sagde.

For at udrede eventuelle misforståelser, skal jeg lige understrege, at jeg er modstander af at børn tolker samtaler mellem døve og hørende.

Min mand kunne ikke drømme om at bede hende om at tolke ved lægen eller hvad vi nu render til.… eller ved bageren. Medmindre at hun selv på eget initiativ gerne foretage bestillingen af de  6 rundstykker og 3 basser.

Dette vil ikke være en tolkning, medmindre Jesper konsekvent siger til hende, eller Liva oplever at far ikke selv tager initiativ, og der forventes af hende, at hun er mellemled.

-Vil du være sød at sige til bageren/læreren/butiksmedarbejderen/….indsæt selv *.

Barnet skal ikke være en forudsætning for kommunikation mellem en døv og en hørende.

Niksen biksen, du! Du er den voksne, og dit barn skal have lov at være barn, og børn skal ikke på nogle måder anvendes som et mellemled for kommunikationen.

Men der opstår små hverdagssituationer, hvor børnene måske føler, at de ikke kan komme udenom en lille tolkesituation, da de oplever at vi som forældre måske misforstår eller ikke har fået fat i en information.

Dette kræver, at vi som forældre er bevidste om, hvornår dette sker og at vi navigerer os ud af situationen, så barnet ikke føler ansvar for en evt. fejlinformering og heller ikke føler ansvar for forældrenes inkludering i omgivelserne.