Hvorfor tvivler jeg på min drømmefyr?

Hej Malene.

Jeg skriver til dig, fordi jeg er meget frustreret over mit forhold, og den måde jeg er på overfor min kæreste.

Vi mødte hinanden da jeg var 15 og han var 16. Efter 2 uger blev vi kærester – det gik hurtigt, og jeg svarede ja, fordi jeg ikke ville gøre ham flov, og så tænkte jeg, “det kan ikke skade at prøve”.

Vi har oplevet uendeligt mange fantastiske ting sammen, og har brugt hvert øjeblik vi kunne sammen. Vi er de bedste venner, vi snakker om alt, gør alt sammen.

For ca et år siden flyttede han langt væk i en længere periode og jeg blev hurtigt i tvivl, og “glemte” alle mine følelser, fordi der kunne gå 2 måneder i mellem vi sås. Jeg begyndte at tænke på andre drenge, og hvis der var drenge, der skrev til mig, har jeg ikke været god til bare at afvise, men har i stedet fortsat med at svare dem.

Jeg har en DRØMMEFYR, der skriver lange beskeder morgen og aften om hvor meget han elsker mig, han laver mad til mig, rydder op, passer mine heste, når jeg har meget om ørene. Og jeg hjælper da også ham, køber tit hans billetter og ting han mangler. Laver mad til ham når han har sent fri, og cykler ind for at hente ham på arbejde. Alle de der små ting.

Seksuelt har jeg også mistet det. En gang i mellem har jeg lyst, men er begyndt at sige fra – det første 1,5 år sagde jeg aldrig fra, fordi jeg ikke ville være kedelig. Men jeg er blevet mere opmærksom på mig selv. Jeg tænder ikke på ham, og jeg har ikke så tit lyst. Er tit træt når vi endelig er sammen hjemme i sengen, men han tigger alligevel, og respekterer ikke mit første nej. Men han betyder rigtigt meget for mig, og jeg kan mærke det fysisk når jeg savner ham.

Men jeg skriver med andre drenge, ikke personligt, ikke kærligt, måske mest for at få opmærksomhed. Selvom han giver mig så meget hele tiden, men det er samtidig også som om det irriterer mig, når han skriver hele tiden.

Han var min første, og jeg tænker nogle gange om det er dèt. Om jeg er bange for at binde mig for livet allerede nu. Jeg kan sagtens se os sammen, få børn og bo sammen, men først senere.

Hvorfor sætter jeg ikke pris på ham, når han gør sit bedste for mig? Han gør det bedre end bøgerne kan skrive om det, så hvorfor er jeg ikke forelsket?

Beklager den rodede besked, men håber du kan forstå, hvad jeg mener.

Knus

Hej

Jeg er rigtig glad for at du skriver til mig, for jeg kan godt forstå, at du er frustreret og søger svar.

Der er nemlig flere ting i det du skriver:

  • Du har en drømmefyr, som gør det bedre end bøger kan skrive det
  • Du bliver irriteret, når han skriver så meget til dig
  • Du føler ikke, du er forelsket
  • Du har ikke den store seksuelle lyst

Alt det er faktisk ganske normalt i et ganske normalt parforhold. Uanset alderen.

Egentlig ville jeg give dig ret i, at du er ung. Men det vil jeg så ikke alligevel. Jeg selv var ligeså ung som dig, da jeg fandt min kæreste, som jeg er gift med i dag. Så det kan sagtens lade sig gøre.

Og jeg genkender derfor også de tanker, du har omkring det med, at du er ung og ikke har prøvet så meget.

Det er noget du skal gøre op med dig selv: om du ønsker at afprøve kærligheden og sexlivet – med andre. Eller om du ønsker at gøre dit nuværende forhold stærkere og bedre.

Den beslutning kan jeg ikke tage for dig. Men jeg kan give dig nogle svar på det, du spørger om. Hvilket måske vil give dig et klarere billede af, hvad du mener er det rette valg for dig.

Når vi mødes og bliver et par, er der flere faser vi kommer igennem

Den første fase er: Forelskelsen.

Her ser vi hinanden med det gyldne blik og ser ingen fejl hos den anden. Og hvis vi kan se fejl hos den anden, er det ikke fejl vi tillægger stor betydning. ”Det kan vi sagtens klare” er holdningen og følelserne er helt oppe og køre. Glæde og forventning – og lysten til hinanden. Forelskelsen kan vare op til 2 år.

Den anden fase er: Magtkampen.

Når forelskelsen fader ud, opstår magtkampene. Her taler jeg ikke om slåskampe eller noget. Men en kamp der opstår fordi vi nu netop ser de irriterende sider hos hinanden. Vi skal nu finde ud af om vi kan holde hinanden ud. OM vi synes den anden er værd at kæmpe for. Det er også her at forelskelses-narkomanerne smutter. De orker ikke magtkampene, men vil leve højt på forelskelsens hormoner, som udløser glæde og eufori. Et par der gennemgår magtkampene ser hinanden i et andet – mere ærligt lyst. Det er her vi vælger om vi vil fortsætte sammen, som et par der elsker hinanden.

Det er nok her I er nu. Netop fasen hvor du irriteres over, at han skriver så meget til dig. Det er også her du er i tvivl om du skal prøve med andre. (og måske er det netop derfor du irriteres over hans skriverier, da du ikke rigtigt føler du har ”alenetid”, da du bliver mindet om ham hele tiden). Omvendt skriver du også at du mærker at du savner ham, når I er væk fra hinanden.

Den tredje fase er: Kærligheden.

Nu har vi set hinandens mindre flatterende sider og alligevel vælger vi at fortsætte sammen. Fordi vi elsker den anden for hele den person han/hun er. Derfor kan vi godt irriteres, men samtidig kan vi heller ikke undvære den anden. Vi elsker den anden.

Du skriver, at du har oplevet uendelig meget fantastisk sammen med din kæreste. Og at du kan mærke det fysisk, når du savner ham. Du irriteres over, at han skriver så meget til dig. Handler det om, at du føler du ikke får ”alenetid”? Eller hvad er det, der irriterer dig, at han skriver til dig ofte? Føler du, han kontrollerer dig?

En ting er hvad vi føler og tror den anden gør, en anden ting er hvad den andens hensigt egentlig er. Så det kræver kommunikation.

I er nødt til at snakke sammen. Du skal fortælle ham, at du godt kan lide, at han sender de her varme kærlige beskeder til dig. Til en vis grad. Og at du gerne vil modtage de her beskeder. Men ikke hele tiden. Og at du føler det er en form for overvågning, mens du er væk. Eller hvad det nu er du føler med hensyn til hans hyppige beskeder. Det kan være du her får at vide, at det slet ikke er hans hensigt. Og han kan måske fortælle dig noget omkring hvad han føler, som giver dig en bedre forståelse.

Seksuelt er du drænet og forvirret. I starten af jeres forhold var du en sød og pæn pige, der ikke ville sige nej og være kedelig. Og i dag oplever du at din kæreste kan plage dig om at få sex og at du oplever han ikke altid respekterer dit nej.

Dette har stor betydning for DIN sexlyst. Du var ikke god til at lytte til din krops signaler dengang, så i dag forsøger din krop at sige fra. Samtidig med at du nu oplever at din kæreste ikke altid respekterer dit nej. Dette mix får dig til at miste sexlysten. Og det skal du tage alvorligt. Din krop husker. Så hvis du bliver ved med ”burde, skulle, må” i forhold til sex, så vil din krop en dag lukke fuldstændig ned og ikke have lyst overhovedet.

Du skal nu i gang med at mærke dine egne lyster.

Din kæreste skal give dig plads til at mærke din egen lyst. Dette betyder ikke afholdenhed, men det betyder, at du skal respektere din eget ”nej”. Og han skal respektere det – også selvom I er startet med A, så behøver B ikke ske.

På denne måde vil du kunne mærke din lyst, når du netop ved at det er ok at starte A uden at gå til B. For A giver dig mulighed for at mærke, hvad du har lyst til.

Hvis din kæreste har svært ved at acceptere A uden B, fx at I kysser og kæler og du så siger nej til sex (samleje, blowjob, fingersex osv.), så får du ikke mulighed for at mærke, hvad din krop har lyst til.

Så vil du netop sige nej til A også. Fordi du ikke orker plageriet, du ikke orker se hans hundeøjne, du ikke orker at han er så respektløs. Så er det meget nemmere bare at sige nej fra starten. Undgå hans tilnærmelser ved at gå tidligere i seng eller senere i seng end ham. Eller have travlt med mange ting, så han ikke får mulighed for at nærme dig seksuelt.

Dette kan I arbejde med. Jeg er ret sikker på, at din kæreste gerne vil dig det bedste. Og den vane du startede med i starten af jeres parforhold er noget I skal have snakket om. Det er ikke sikkert, han er klar over at du sagde ja til mere end du egentlig ville dengang.

Du spørger, hvorfor du ikke sætter pris på denne her drømmefyr, der er bedre end bøgerne?

Jeg tænker, I er igennem magtkamp fasen nu. Og at du er ved at vågne op fra at være denne søde pige, der ikke siger fra seksuelt. Der sker noget i dig nu og du oplever at din kæreste ikke helt respekterer dig. Både seksuelt men også når du føler dig overvældet af hans konstante beskeder.

Har du talt med ham om dette? Om hvordan det påvirker dig, når han skriver så meget? Og om hvordan det påvirker dig seksuelt, når han plager?

Det er svært at have respekt for et andet menneske, som ikke respekterer dig. Men allerførst kræver det du respekterer dig selv.

Og det gør du ved at få kommunikeret med din kæreste. Fortælle ham, at du gjorde jer en bjørnetjeneste dengang du sagde ja hver gang. Men nu ved du bedre og kan mærke det er vigtigt for dig at han respekterer dit nej. Når han respekterer dig seksuelt, vil du også opleve at du lettere kan stole på ham/respektere ham på andre områder i jeres parforhold.

Du skriver, at du sagtens kan se jer få børn sammen og leve sammen. Bare ikke nu. Så følelserne er der. Han er din drømmeprins.

Måske er det tiden til at se hinanden i øjnene og få talt sammen – sådan helt rigtigt. Om jeres liv sammen nu og om jeres drømme. Om respekt og om frihed.

Du kan eventuelt vise din kæreste dette brevkassesvar som et udgangspunkt for jeres snak sammen.

Hvis du ved, at I har svært ved at tale om så følsomme emner, så kan du/I overveje om der skal hjælp til. Det er dumt ikke at få kommunikeret klart sammen, uanset om du føler for at fortsætte eller overveje at gå.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke. Og skriv endelig igen, hvis du føler der er noget du savner mere uddybet.

Kærlig hilsen

Malene

Psst: Ved tilmelding af mine kærlighedsbreve, får du en mailserie med “Lyst til mere lyst”. Jeg ved ikke om du allerede er tilmeldt, men ellers vil jeg anbefale dig at du gør det. Da denne guide kan give dig og din kæreste en godt udgangspunkt i jeres snak om sexlysten.

Du kan tilmelde dig HER