DDL stiller spørgsmålstegn ved udbud af uddannelsestolkninger

Hvorfor er det egentlig, at det er Styrelsen for Tilsyn og Kvalitet (STUK) og ikke Den Nationale Tolkemyndighed, der betaler for tolkning til døve studerende på ungdomsuddannelserne? Det spørger Danske Døves Landsforbund om.

Det fungerer ikke med udbud indenfor uddannelsestolkninger, er det inddirekte budskab, som Danske Døves Landsforbund (DDL) netop har præsenteret. Landsforbundet fortæller på Facebook, at Folketingets Undervisningsudvalg har spurgt undervisningsministeren om, hvorfor det overhovedet er Styrelsen for Tilsyn og Kvalitet (STUK) der står for uddannelsestolkningerne. Det er resultatet af et møde mellem landsforbundet og erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe (DF).

STUK’s udbud er ikke hensigtsmæssig

De senere år har uddannesestolkninger for døve og hørehæmmede været udsat for konkurrence ved at STUK lægger tolkning i udbud efter reglerne omkring EU-udbud. En række tolkefirmaer byder ind på opgaven, og de bliver valgt efter pris – således at det billigste firma får alle opgaver først, det næstbilligste får derefter, og så videre. Hver gang der kommer en ny udbudsrunde, fordeles opgaverne på ny, hvilket betyder, at døve studerende må skifte firma og dermed tolke op til flere gange gennem deres uddannelse.

Det fungerer ikke, mener Per Fruerled, der er direktør for DDL.

– Vi  oplever, at den udbudsform som STUK benytter, ikke er hensigtsmæssig, da det forhindrer de studerende i at vælge mellem flere tolkeleverandører. I den henseende er DNTM’s udbudsform bedre. STUK mener umiddelbart ikke, at de må gøre det op andre måder, men vi oplever egentlig, at de godt kan se, at udbudsformen har konsekvenser.

DNTM’s udbud er en bedre model

Per Fruerled mener, at Den Nationale Tolkemyndighed har fundet en løsning, der fungerer rimelig godt for døve. De lægger også tolkningerne i udbud, men hvis en tolkebruger ønsker et bestemt firma, er det muligt. Er der ikke et ønske om et bestemt firma, bliver opgaven automatisk tildelt til det firma, der er billigst.

Per Fruerled uddyber:

– For tolkebrugerne er det ikke afgørende, at det er STUK der betaler, men at det er den bedst mulige udbudsform. Samtidig vil en samling af udbuddene skabe større overblik over tolkemarkedet. Ideelt set bør tolkning fritages for udbud, men indtil det sker, så er det vigtigt, at udbudsformen giver tolkebrugerne færrest mulige problemer. DNTM’s udbud er en bedre model, da der i det mindste er mulighed for at vælge mellem flere tolkeleverandører.

Handling på politisk plan

Dette spørgsmål har Folketingets Undervisningsudvalg nu viderebragt til Undervisningsminister Merete Riisager (LA). Ministeren har en frist på 4 uger til at besvare spørgsmålet.

Per Fruerled,  fortæller, at Marlene Harpsøe til mødet lyttede interesseret. Hun tilkendegav, at det virkede mærkeligt, at udbuddene er fordelt ud over flere myndigheder, hvis det giver ulemper for tolkebrugerne.

HVEM BETALER FOR HVILKE TOLKNINGER

På uddannelsesområdet er det STUK (Styrelsen for Tilsyn og Kvalitet).
På det sociale område er det DNTM (Den Nationale Tolkemyndighed).
På arbejdsmarkedet er det jobcentret der betaler for tolkningerne.