Konsulent fra DDL: Vi er ved at undersøge tolkeområdet

TOLKEDEBAT: En af tolkebrugernes interesseorganisationer, Danske Døves Landsforbund, er ved at undersøge tolkeområdet fra brugernes perspektiv. Og der er behov for helt klare, politiske visioner, mener Landsforbundet.

I kølvandet på Tolkecenter Danmarks konkurs i august og den efterfølgende tolkedebat rundt omkring luftede Danske Døves Landsforbund på deres website nogle tanker om, at det var på tide at gå i gang en ny tolkeudredning hurtigst muligt.

Brug for samarbejde mellem brugernes organisationer

Det skulle dog ændre sig. Efter et møde i august med relevante repræsentanter for tolkebrugerne, virksomhederne, tolkeforeningerne, UCC og myndigheder har Danske Døves Landsforbund valgt at præcisere indsatsområdet omkring tolkning, fortæller Jenny Nilsson, politisk konsulent hos Danske Døves Landsforbund.

Netværksmødet viste nemlig, at interessenterne har så forskellige fokusområder, at det bliver svært at lave en samlet tolkeudredning, der dækker alle områder. Derfor fokuserer DDL i samarbejde med de andre brugerorganisationer på brugernes perspektiver.

– Vi kunne efter mødet mærke, at vi havde brug for et tættere samarbejde mellem brugerorganisationerne på tolkeområdet, fortæller Jenny Nilsson.

Brugerorganisationerne er, ud over DDL selv, Danske Døves Ungdomsforbund (DDU), Foreningen for Danske Døvblinde (FDDB) og Høreforeningen.

Der skal politiske visioner til

For Danske Døves Landsforbund er det vigtigt at få skabt et overblik over tolkemarkedet og ikke mindst at holde fast i den røde tråd. Og så skal der nogle politiske visioner på bordet.

– Det er vigtigt for os, at vi skal komme med et klart politisk budskab, slår Jenny Nilsson fast.

Vi undersøger hvilke huller der er

Derfor har Danske Døves Landsforbund igangsat en proces, hvor de undersøger, hvilke udfordringer de kan finde på tolkemarkedet, med fokus på tolkebrugerne, fortæller Jenny Nilsson:

– Lige nu oplever vi flest problemer med hospitalstolkninger. Men det skal siges, at vi ikke behandler personssager. Vi samler op hvad medlemmerne siger og bruger eksemplerne som cases i vores politiske arbejde.

Og der er en hel del strategiske overvejelser.

– Vi har brugt tid på at se på hvilke huller der er på hele tolkeområdet. Hvordan det ser ud med de forskellige styrelser, hvilke lovgivninger der er og hvordan vi som interesseorganisation kan påvirke dem, fortæller Jenny Nilsson.

Her skal der sættes ind

Jenny Nilsson fortæller, at den vidensindsamling, som DDL har lavet, udmønter sig i en skabelon, hvor brugerorganisationerne har oplistet en række foreløbige punkter, hvor der tegner sig et behov for en indsats:

  • Sociale puljer og aktiviteter
  • Døve tolke
  • Fjerntolkning
  • Sygehustolkninger
  • Tolkning på aftenskole og til kulturtilbud
  • Udbudsstruktur
  • Firmaers brug af underleverandører
  • Studerendes mulighed for netværk via tolk
  • At få tolk i udlandet og til studieophold
  • Uddannelse af skrivetolke
  • Tolkning på arbejdsmarkedet
  • Hustolkning
  • Samlet indgang til tolkninger
  • Sektoransvar

Det er denne liste, der fortsat opdateres, der skal danne udgangspunkt for DDL’s arbejde med tolkeområdet.

Samme tendenser i hele Norden

Ud over at disse områder vil Danske Døves Landsforbund også skele til, hvordan man gør i de andre nordiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, fortæller Jenny Nilsson, der selv er svensker, men bosiddende i Danmark:

– De nordiske udredninger viser forskellige mulige billeder af fremtiden. Blandt andet, at døve ikke bestiller færre tolke i fremtiden. Det kan være fordi de får mere kommunikationskrævende jobs, fordi de er bedre oplyste, fordi de bedre ved hvordan de bestiller tolk, eller fordi de har fået nemmere adgang til tolk.

Brugerne skal have nem adgang til tolk

Danske Døves Landsforbund er forsigtige med at melde noget konkret ud, inden de er færdige med arbejdet. Men Jenny Nilsson er meget klar omkring, at landsforbundet ønsker, at brugerne får nem adgang til den eller de tolke, som de ønsker at bruge.

– Vi tænker, at en samlet indgang, en fælles central, hvor man bestiller og får bevilliget tolk kunne være en konstruktiv løsning. Det skal være klart og tydeligt for brugerne, understreger Jenny Nilsson og tilføjer:

– Og vi synes der skal et overblik og en styring til.

DNTM-modellen har mange gode ting

Hvordan denne foreløbige vision skal nås, er stadig til overvejelse, men Jenny Nilsson peger på området for sociale tolkninger, som administreres af Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) som en mulig løsning:

– Vi skal finde best practice, altså hvad der fungerer bedst for brugerne. Lige nu oplever vi, at der er gode ting ved DNTM. Så en mulighed er, at vi undersøger, hvordan vi kan forfine procedurerne.

Jenny Nilsson slår dog endnu engang fast:

– Men vi er slet ikke færdige med den diskussion endnu.

Nu skal brugerorganisationerne ud og have politisk taletid

Nu er næste skridt, at Danske Døves Landsforbund, i samarbejde med de andre brugerorganisationer, skal i gang med det videre forløb, oplyser Jenny Nilsson:

– Det er vores plan, at DDL vil skabe dialog med forskellige aktører for at finde ud af hvilke muligheder og løsninger der er. Til sidst vil vi lave en politisk vision og strategi for tolkeområdet.

Undersøgelsesarbejdet forventes afsluttet først i det nye år. Herefter fortsætter landsforbundets politiske arbejde.