Døve-landsholdet indsamler penge til deltagelse i Deaflympics

Det danske herrelandshold i håndbold skal med til Deaflympics 2017, der afholdes i Samsun i Tyrkiet sommeren 2017. Men pengene er små, og derfor indsamler landsholdet støtte fra private.

Truppen har en intern udfordring mellem spillerne, som går ud på, hvem der kan samle flest penge ind. De håber, at så mange som muligt kan og vil støtte dem. På flere af spillernes Facebook-profiler finder man teksten:

Som du nok ved, er jeg en del af teamet/spillertrupen bag det danske døve håndboldlandshold. 
Holdet har en del økonomiske udfordringer, og vi mangler penge, sådan vi kan komme med til deaflympics (Døve OL) næste år i Tyrkiet. 
Derfor håber jeg du er en af mange, som nu vælger at donere en skilling til os døve og hørehæmmet, hvor du igennem denne handling vil gøre en mindre gruppe ufattelig taknemlig.
Beløbet du donerer bestemmer du helt og aldeles selv, da ethvert beløb tæller. Vi er bare så taknemlig for de af jer der støtter denne gode sag. Du skriver til:
51913547 (nummeret er til vores træner, Mark Dahl)
HUSK at skriv: Danmark + Nicklas
(Vi har en intern udfordring igang i truppen, hvem der kan skaffe flest penge til holdet, og jeg vil jo gerne vinde den interne konkurrence😉😊, derfor Danmark + Navn)
Håber ikke du bliver støt over denne opdatering, men blot tænker: “Dem støtter jeg!” 😃
På forhånd tak
Og med taknemlige hilsner
Navn
på vegne af Det danske håndbold døvelandsholdet (herrerne)

LÆS MERE
Fanside for døve-landsholdet i håndbold (herrer)