Reportage: Døv på tomlen gennem Australien

Der er rigtig mange døve, der elsker at rejse. Man har nogle fordele, som andre ikke har – gennem det internationale døvemiljø kommer man tættere på lokalmiljøet. 26-årige André Jensen fra København er vild med at rejse. I 16 måneder har han været på sit livs eventyr, en jordsomrejse sammen med sin svenske kæreste, der også er døv.

Tekst: Nicklas Németh Kleczewski
Fotos: Privatfoto

26-årige André Jensen elsker at rejse verden rundt og tage afsted på nye eventyr – sammen med kæresten, Madeleine Eriksson. Parret er for ikke så lang tid siden hjemvendt fra deres rejse i Asien og Oceanien. En rejse som strakte sig over 16 måneder. I dette interview kan du læse om den berejste Hr. Jensens egne erfaringer omkring at rejse. Om hvordan man globalt udvider sit sociale netværk af døve, og du kan få et par gode råd, hvis du selv overvejer at kaste dig ud i nye rejseoplevelser.

Hvornår fik du øjnene op for at rejse?
– Første gang jeg var ude og rejse helt på egen hånd var, da jeg var 17 år. Det var som udvekslingsstudent i Indiana, USA. Dengang havde jeg selvfølgelig set ting fra film og lignende, men jeg havde ikke det store kendskab til landets kultur, etik og moral. Måden de blandt andet ser på politik, normer, og humor på – ja, folk ser generelt anderledes på tingene i Amerika i forhold til her i Danmark. Det var spændende for mig at opleve. Døvesamfundet ”Over There” er af en helt anden kaliber. Det er et meget større, og meget stærkere samfund. Det var første gang jeg fik udvidet min horisont sådan for alvor, og min første rigtige øjenåbner, hvor jeg tænkte: Wow, der er virkelig forskel på hvordan man ser på tingene rundt om i verden. Men det vækkede også min nysgerrighed, og interessen for at rejse rundt i verden.

DCIM999GOPRO

På din rejse til Asien og Oceanien udvidede du dit sociale netværk af døve. Hvordan lykkedes det dig at møde nye døve fra områder du aldrig før havde været?
– Det handler om at være åben og at turde møde nye mennesker, selvom det godt kan være grænseoverskridende. De fleste i døveverdenen er meget åbne og gode til at dele med hinanden. Det var faktisk ret tilfældigt hvordan jeg fandt mine nye australske venner. Jeg mødte nemlig en lille gruppe australiere til Deaflympics i Sofia, Bulgarien. Her forhørte jeg dem om muligheden for at besøge dem i deres hjemland, hvis det skulle blive aktuelt. De var meget gæstfrie, og havde intet imod hvis jeg kom på et visit ”Down Under”. Det blev dem, vi først besøgte og boede hos, da vi ankom til Melbourne. I øvrigt er der noget om, at verdens befolkning på over 7 milliarder er forbundet med hinanden på ”7 trin”. Det vil sige at man bør kunne finde frem til en bestemt person ved hjælp “de 7 trin”. Men i døveverdenen har vi – efter min mening – højst 3-4 trin, da alle døve generelt har et stort netværk af andre døve. Det var en helt klart fordel for os. Da vi var i Australien, boede vi kun på vandrehjem i 3 nætter! Resten af tiden boede vi enten hos vores nye venner eller camperede.

DCIM122GOPRO

Lærer man ikke også nye ting om sig selv?
– Absolut! Jeg føler at mine grænser bliver sat på prøve, når jeg kaster mig ud i nye eventyr. Man er ude af sine daglige, trygge rammer. Man oplever en masse nye ting, og får mange anderledes indtryk. Det kan blandt andet være i forbindelse med aktiviteter som surfing, dykning, og backpacking – men også maden kan være grænseoverskridende. I Australien smagte vi en masse anderledes mad. Vi prøvede blandt andet at smage insekter, slange, krokodille-, og kængurukød.

kaenguru_koed

Hvad er de største glæder ved at rejse rundt i verden?
– Helt sikkert det at møde en masse nye fantastiske mennesker, lære noget nyt og udforske steder, jeg aldrig havde troet fandtes. Kort sagt alt det grænseoverskridende, det spontane, som ikke altid er som man forventer. Lige pludselig er man hjemme igen med nye venner i kontaktbogen, ny viden, samt en masse historier som ingen kan tage fra en.

Omvendt, hvad har hidtil så været de største udfordringer?
– Penge. Selvom vi klarede det rigtigt godt at kunne være væk i 16 måneder i Australien, så var det en kamp ikke at bruge penge. Vi spiste havregrød til morgenmad, til frokost og til aftensmad i en hel uge, for at dække én enkelt bytur.

egg_benedict

Nu hvor du nævner penge – var det svært at finde sig noget arbejde, også taget i betragtning af at I begge to er døve?
– Som udgangspunkt er det jo svært at få job som døv og det vidste vi jo godt da vi tog til Australien. Men hvis du har styrken og viljen så skal du nok få fat i noget. Vi arbejdede seks forskellige steder, hvoraf fire af jobs’ene foregik under 4 dage hver for sig. De to andre steder arbejdede vi 2-3 måneder hvert sted.

Hvordan foregik kommunikationen med hørende i mødte på jeres vej?
– I Australien var det relativt let at kommunikere med hørende, da hovedsproget er engelsk, et sprog som Madeleine og jeg færdes godt i. Når det var svært at kommunikere, var det på grund af uvidenhed, misforståelser eller dårligt engelsk. Det er meget få i Australien der taler andet end engelsk, hvorfor deres sprogkompetencer og ordforråd kan være indsnævret – men det ser vi jo mange steder i verden.

I har blaffet en hel del. Hvordan kan man det egentlig som døv?
– Da vi blaffede fra Melbourne til Perth opbrugte vi et par skriveblokke, udelukkende på kommunikation med hørende vi mødte. Når vi var fremme med tommelen, startede vi med at gestikulere. Hvis det var tydeligt at vedkommende ikke forstod hvorfor vi gestikulerede, hev vi straks notesblokken frem. De fleste bilister forventer en sludder for en sladder, og det blev det dog også ofte til. Australien er så stort et land, at landevejene er lange og lige, hvilket muliggjorte at chaufføren kunne skrive stille og roligt mens der blev kørt. Ellers blev der enten gestikuleret eller ingenting sagt.

DCIM126GOPRO

Vietnam var helt sikkert det sværeste sted at kommunikere skriftligt – derfor var vi nødt til at gestikulere og lære nogle af de mest relevante ord. For eksempel lærte vi at genkende ordene for de forskellige slags madvarer. Sandwich, suppe, kylling-, okse-, og svinekød blev alle skrevet bag øret. Derudover har mange mennesker i Sydøstasien svært ved at forstå at vi som døve egentlig kan rejse. Mange kommer hurtigt til at tro at vi ikke har sprog, når de ikke kan forstå os. Det kunne sætte nogle store barrierer, men vi har altid i sidste ende klaret os. Eller også har man pludselig en rigtig god historie. Vi endte for eksempel i en by, der var 5 timer væk fra den by vi egentlig skulle til i Cambodja, grundet dårlig kommunikation. Det var en møgærgerligt hændelse, men en ting vi nu kan se tilbage på og grine af.

Når man, som du selv har gjort, har rejst sammen med en kæreste, er der så visse udfordringer som man skal imødekomme?
– Madeleine og jeg var begge afklarede med, at hvis vi sprang ud og rejste sammen, ville det få stor betydning for forholdet. En rejse er den ultimative partest; enten gør det forholdet stærkere, eller også vil det splitte det totalt. Vi er fortsat sammen i dag – endnu stærkere end før! Jeg kan simpelthen kun se fordele ved at rejse med sin partner. Vi har oplevet alt sammen og kan derfor altid huske hinanden på de gode oplevelser. Jeg havde aldrig troet, at vi ikke en eneste dag i 16 måneder skulle være adskilt. Så vi blev uadskillelige, før vi vidste af det.

DCIM999GOPRO

Kan du beskrive hvad dét at rejse betyder for dig?
– Dét at rejse betyder hovedsageligt to ting for mig. For det første er rejser for mig afkobling. At jeg kan koble af og slappe af. Men jeg er ikke typen, der bare kan sidde på min flade i en uge. Det gør jeg gerne i 2-3 dage, men derefter begynder jeg at blive lidt rastløs. Og så er den anden ting, at rejser for mig er lig med oplevelser! En af de ting som jeg går meget op i, når jeg besøger et nyt sted, er den traditionelle mad. Jeg elsker mad, og jeg synes at mad siger meget om et lands kultur. Jeg elsker også det at man kan vende hjem med et nyt verdensbillede, samt man har fået mulighed for at reflektere over de indtryk man har fået. Jeg syntes det var fantastisk at dele alle indtrykkene med andre som enten selv har oplevet lignende, eller som bare har haft lyst til se hvad jeg har lavet på mine eventyr. Det giver mig selv en vis tilfredsstillelse, at kunne dele mine oplevelser med min familie og venner.

Hvilke overvejelser gør du dig, i forbindelse med længerevarende rejser? Og hvordan forbereder du dig?
– Der er altid overvejelser, man skal gøre sig i forbindelse med at rejse væk i en periode. Da Madeleine og jeg snakkede om Australien, var det tilfældigvis en drøm vi begge to havde, som var svær af feje til side. Vi var fast besluttet på at det var en oplevelse, vi ville dele sammen. Det resulterede i at vi købte to envejsbilletter et par måneder inden afrejse. Og så kastede vi os ellers bare ud i det! Vi havde dog forberedt os lidt, og klarlagt nogle retningslinjer for hvordan tingene helst skulle forløbe. For eksempel havde vi lagt budget for hvad vi regnede med at vi kunne klare os for på to måneder. Derfor aftalte vi på forhånd, at hvis vi heller ikke havde fundet et midlertidigt arbejde inden for de to første måneder, måtte vi omgående være nødsaget til at rejse hjem til Danmark igen. Det afhang af at vi kunne tjene lidt undervejs på rejsen, til at finansiere de oplevelser vi sat os for.

flinders-range

Hvis du nu skulle give et par gode råd til andre døve og hørehæmmede, som selv overvejer at begive sig ud på egne eventyr?
– Netop til døve/hørehæmmede vil jeg på det kraftigste opfordre til at udnytte døvenetværket. Selv om det kan være, at du måske er lidt kræsen og vil sove på hotel, så kan du stadig drage fordel af døvenetværket til f.eks. rundvisning, kulturudveksling eller til at møde nye venner.

Andre gode råd?
– Til alle generelt; Overskrid dine grænser, prøv noget nyt, smag noget nyt, mød nogle nye mennesker. Sig ja, ja og ja! Hvis du går og drømmer om at rejse – at tage på eventyr – så er du mere end klar! Det er bare om at komme afsted. Rejsen starter flere måneder før du rent faktisk tager afsted.

God rejse!

KUNNE DU TÆNKE DIG AT HØRE MERE?
André og Madeleine har holdt flere foredrag om deres tur. Det næste foredrag finder sted i Vejle den 15. oktober og derefter er der et foredrag i Stockholm den 22. oktober. Hvis du er interesseret i booke et foredrag, kan du kontakte André på andre@firehill.dk.

OM ANDRÉ JENSEN
26 år. Grafisk designer. Bor på Amager i København sammen med sin kæreste.

kings-canyon