Skopos-formand: Vi skal turde tage diskussionen om kvalitet i tolkning

Der er tre parametre omkring kvalitet i tolkningen, som tolke-foreningen Skopos mener, alle skal prøve at finde enighed om: Tolkekvalitet, arbejdsvilkår og tilgængelighed. Det var temaet på deres medlemsmøde d.15.august. Her drøftede medlemmerne hvad tolkekvalitet betyder, og hvordan man kan samle praktisk viden heromkring.

Skopos er en nyere forening for tegnsprogstolke. Foreningen blev stiftet den 3. marts 2016 og har lige knap 40 medlemmer. Skopos vil gerne fokusere mere på samarbejde og vidensindsamling omkring tolkning.

Henriette Bisgaard Andreasen er formand for Skopos og uddannet tegnsprogstolk siden 2001. Hun bor i Aarhus, hvor hun arbejder for tolkefirmaet 12K. Tidligere har hun været ansat hos CFD, Aarhus Tolkecenter, Tolkecenter Danmark, Tegnkom og på UCC som underviser i tegnsprog på basisåret og derudover i tolkning, blandt andet med fokus på taktiltolkning og døvblinde. Henriette er censor på UCC.

Skopos har fulgt med i tolkedebatten, og de mener, at det er nu, at man skal drøfte, hvad kvalitet i tolkebranchen er, fortæller Henriette Bisgaard Andreasen og ridser baggrunden kort op:
– Lige nu ser vi virksomheder gå konkurs, nye virksomheder dukker op, tolke bliver ansat og afskediget på må og få,  CFD har lige fyret tre i Jylland for så at, ansætte to nye. Kort sagt er det hele et stort rod.

Hvor er kvalitetsdebatten henne?
Henriette Bisgaard Andreasen mener, at der lige nu ikke at der er fokus nok på kvalitet i tolkningen, og her er hun ikke helt enig med Foreningen af Tegnsprogstolke (FTT):
– Det er vigtigt for FTT, at alle tolke skal i arbejde. Vi er ikke enige med FTT i, at UCC skal stoppe med at uddanne nye tolke. Ja, de dygtige skal blive på markedet, men vi synes også, at det er ok, at der er lidt arbejdsløshed i branchen. De bedste skal nok kunne blive ansat, siger hun og fortsætter:
– Det er en lille verden, men vi synes det er fint at der er flere muligheder. FTT har masser af viden, og vi er glade for at samarbejde med dem. Men jeg mener også, at vi sagtens kan være konstruktivt uenige, så længe vi kæmper sammen om de store linjer, mener Henriette Bisgaard Andreasen. Skopos har en anden retning, som Henriette Bisgaard Andreasen i dette interview gerne vil gøre opmærksom på.

Svært at gennemskue tolkebranchen
Det er svært, måske endda næsten umuligt, som tolkebruger at gennemskue hvilket firma, der har styr på tingene, mener Henriette Bisgaard Andreasen.
– Hvis jeg var døv ville det være en svær sag at vælge firma. For at kunne foretage et valg, kræver det, at man har nogle parametre, at vurdere ud fra. Som f.eks. tolkens kvalitet, tolkenes arbejdsvilkår og så videre. Det er der måske ikke alle brugere, der går op i, ligesom nogle forbrugere ikke altid tænker i økologi… Lige nu kan man slet ikke gennemskue, hvordan man som bruger foretager et bevidst valg omkring valg af firma. Jeg er sikker på mange gerne det, ville hvis det var muligt. Men det er det ikke nu, slår Henriette Bisgaard fast.

Firmaerne vil gerne sælge sig selv
Ikke nok med, at det er svært at gennemskue hvilket firma, der tilbyder ordentlig kvalitet. Der er heller ikke frit valg på tolkning. Og det påvirker branchen meget, mener Henriette Bisgaard Andreasen og fortsætter:
– Man kan som firma sagtens markedsføre sig og sige vores tolke kan dit dat, og at vi følger disse regler osv. På mit arbejde har vi f.eks. en meget bevidst nultolerancepolitik omkring arbejde og sociale medier, det har vi haft flere faglige diskussioner om internt.  Men hvorfor skal vi overhovedet bruge krudt på at sælge den vinkel til brugerne? Hvorfor skal vi reklamere med alt det gode, vi gør når det frie valg er ikke der? Når de primære kunder (myndighederne) ikke har sådanne parametre indtænkt i udbuddene?, spørger hun og markerer:

– Så for at sige det groft, er markedsføringen spild af penge. Kunden bestemmer alligevel.

Henriette Bisgaard Andreasen peger på det sidste område, der endnu ikke er udbudsreguleret: Arbejdsmarkedet, og her er der absolut ingen problemer for brugerne at vælge:
– Der ved døve lige præcis, hvem de gerne vil have som tolk, og de tager altid meget bevidste valg.

Pengene skal findes
Kvalitet koster, er de fleste enige om. Og det er det, der er problemet med udbudsrunderne – prisen skal ned, og det rammer kvaliteten meget hårdt. Hertil er Henriette Bisgaard Andreasen slet ikke i tvivl:

– Ja, det er måske dyrt. Men pengene skal findes. Det står i FN’s Handicapkonventionen, at handicappede har lige rettigheder med ikke handicappede. Og adgang til tolkning er noget af det vigtigste for at skabe ligestilling. Og det kræver, at kvaliteten er ok!

Overenskomst løser ikke alt
Henriette Bisgaard Andreasen mener, det er meget tydeligt, at det er forskelligt, hvad det ene firma gør i forhold til det andet. Da tolkemarkedet er udbudsreguleret, bliver det uanset hvad det billigste firma, der vinder en stor del af opgaverne, men her mener Henriette Bisgaard Andreasen, at den primære kunde som minimum burde stille krav til nogle basisvilkår omkring leverandørerne:
– Der burde være mere klare vilkår, som firmaerne skal kunne leve op til. Og her snakker jeg ikke nødvendigvis kun om overenskomst. Det er fagforbundets vinkel, og det er da også vigtigt, men vi mener ikke at overenskomst er det eneste parameter for at skabe gode vilkår for tolkene.

 Udbudsmateriale fokuserer ikke på kvalitet
De primære kunder, som har lavet udbud (DNTM, STUK) har lige nu kun nogle meget enkle krav til kvaliteten, fortæller Henriette Bisgaard Andreasen, og hun kommer ind på, at Skopos er ret sikre på, at disse kunder gerne vil kunne opstille nogle gangbare kvalitetskrav i udbudsmaterialet, såfremt det er muligt. Det indtil videre eneste gældende kvalitetskrav er, at tolkene er uddannede fra UCC.

– Men som det ser ud, er der ingen lovgivning omkring firmaernes vilkår, og ej heller nogle standarder for tolkningens kvalitet. Et andet problem er, at der ikke er et samlet sted, en central, der kan sikre kvaliteten, f.eks. ved at certificere tolkene, fortæller Henriette Bisgaard Andreasen og fortsætter:

– Spørgsmålet er, hvad vi som tolke ønsker som kvalitetsparametre, og hvordan det kan virke i praksis. Vi ved, at der er ligger noget viden f.eks hos UCC og DDL og mange tolke ligger også inde med egen viden og holdninger til emnet. Men der eksisterer ikke noget samlet overblik.

Vi skal se på andre lande
Det er alment kendt i tolkebranchen, at man løser kvalitetskravene på forskellige måder i forskellige lande, og det er en fordel at se ud over landets grænser:
– I lande som Finland, Belgien, Tyskland mv. er der nogle enheder, der vurderer tolkenes kvalitet. I USA arbejder man systematisk med det. Og det har vi ikke herhjemme. Vi ved ikke præcis hvordan man griber sådan en proces an, men vi vil gerne undersøge hvordan man gør i de lande, vi sammenligner os med. Ved at se på hvordan man gør i andre lande, har vi større chance for at få etableret en lignende ordning herhjemme. Vi kan dog ikke 100% kopiere, hvordan de gør det i andre lande, da vi har forskelligt opbyggede systemer, fortæller Henriette Bisgaard Andreasen.

I forlængelse af dette kræves det, at Skopos undersøger, hvordan det danske system præcist er skruet sammen i forhold til de andre landes systemer.

– Lige nu ser vi altså en masse uro, så vi har travlt hvis vi skal have en ny model på banen. Om det er for sent ved jeg ikke.  Men det er derfor, at vi igangsætter vi det her projekt, der skal udrede, hvilke parametre, man som primær og sekundær kunde bør fokuseres på, siger hun.

Medlemsmøde var spændende
På Skopos’ medlemsmøde den 15. august mødte 80 % af medlemmerne op. Flere af UCC’s tolkestuderende mødte også op og skrev referat af en masse livlige debatter.

– Det er helt klart et emne som ligger alle meget på sinde. I SKOPOS tror vi på, at hvis alle bidrager blot en lille smule, så kan vi tilsammen gøre en forskel.

Rigtig mange medlemmer bød ind med tilbud om hjælp til projektet, og Henriette Bisgaard Andreasen fortæller, at Skopos allerede er blevet meget klogere ved at dele deres viden.

– Al den viden vil vi nu overdrage til DDL, hvor vi er inviteret til sparring omkring den nye udredning d.24.august. Derudover arbejder vi selv videre med projekt kvalitetssikring, og håber dermed at kunne præsentere vores bud på ”den danske model”, slutter Henriette Bisgaard Andreasen.