Tolkestuderende: Vi føler os straffet for de problemer der er på tolkemarkedet

TOLKEDEBAT: De tolkestuderende føler sig urimeligt behandlet i tolkedebatten, men får støtte fra et tolkefirma, der har valgt at melde ud, at de tager imod praktikanter for at overholde deres sociale ansvar. Fra kundens side bekræfter Den Nationale Tolkemyndighed og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de har hørt om tolkedebatten, men at de kun kan opfordre firmaerne til at tage imod de studerende. Kritikken af de studerendes kvalitet er også en del af den svære debat.

De Studerendes Råd (DSR) kommenterer nu tolkedebatten på vegne af de tolkestuderende, som er kommet i klemme i efterårets praktik, efter at Tolkebooking og Tolkecenter Danmark har meldt ud, at de ikke tager tolkestuderende i eksamenspraktik.

Læs også: Erfarne tolkes jobsikkerhed i fare

Det er en stor indsats vi lægger
I en udmelding skriver De Studerendes Råd:
– Da vi valgte at søge ind på tegnsprogstolkeuddannelsen, var det med et mål om at bidrage til en spændende branche og et fag i udvikling. Vi ved at denne uddannelse kræver en stor indsats, og man kan ikke gennemføre den uden selvdisciplin og med interesse for og kærlighed til faget. Vi er alle vedholdende og fast besluttet på at færdiggøre uddannelsen med det bedst mulige resultat.

Meget pludselig afbrydelse af samarbejde
Mange studerende har gennem tidens løb været i praktik hos Tolkebooking og har været glade for både de udfordringer og den vejledning de har fået.
– Derfor er vi kede af at samarbejdet er afbrudt så pludseligt. Både uddannelsen og vi står overfor en udfordring, hvor få praktikpladser skal fordeles mellem mange studerende, og nye tiltag er nødvendige. Vi er frustrerede over, at CFD’s udmelding skete så tæt på 3. årets eksamenspraktik, og vi er bekymrede for, om vi kan færdiggøre vores uddannelse på normeret tid.

Magteløsheden breder sig
Forårets udmeldinger har skabt ubehagelig tid for mange tolkestuderende:
– Vi frygter, at den kommende eksamenspraktik vil skabe uvenskaber blandt de studerende og gøre det til en kamp om de praktikpladser med tolkemæssigt størst udbytte. Vi føler os magtesløse i en situation, som vi ikke selv kan løse nu og her. Det sætter os i en usikker venteposition, mens uddannelsen arbejder på at få etableret nye og alternative praktikmuligheder.

Hvem skal straffes for urolighederne?
De studerende stiller sig uforstående for at de skulle stilles i søgelyset på den måde:
– Vi føler, at kritikken i for høj grad er rettet imod os, og at vi bliver straffet for de problemer der er på tolkemarkedet. Vi er med på, at der skal ske en ændring, men vi kan vel godt blive enige om, at den primært skal ske højere oppe hos de ansvarlige ministerier og ikke hos os studerende? Derfor bakker vi op om den kommende udredning og håber, der kan ske en større politisk ændring.

Tolkecenter 1866 går i en anden retning
Det er dog ikke alle tolkefirmaer, der har sagt nej til at tage eksamenspraktikanter ind. Et af de firmaer er Tolkecenter 1866, der på deres Facebookside har skrevet:

“Det er vigtigt for os at vise at vi støtter tegnsprogstolkeuddannelsen. Vi har derfor meddelt UCC Tolkeuddannelsen at vi kan tage imod hele tre praktikanter i forbindelse med deres afsluttende del af uddannelsen til efteråret: Én praktikant i ugerne 35 til 45, én praktikant i ugerne 46 til 4 (i 2017). Derudover tilbyder Cafe 17 en plads hver tirsdag og torsdag bag baren, hvor man kan indgå i det pulserende fællesskab i hhv. Tirsdagsklubben og Brohusklubben.”

Henrik Hougaard, der er daglig leder af huset 1866, fortæller, at det bestemt har været en bevidst udmelding fra firmaets side.

Hvorfor har I skrevet det?
– Der er to årsager hertil. For det første er det vigtigt for os at støtte de tolkestuderende ved at tilbyde praktikpladser. Dernæst står det faktisk i rammeaftalen med vores to store kunder, Den Nationale Tolkemyndighed og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at vi tolkefirmaer opfordres til at tage imod praktikanter fra tolkeuddannelsen. Og vi agter bestemt at holde vores ord, fastslår Henrik Hougaard.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er man bekendt med, at to store firmaer i år har valgt ikke at tage imod eksamenspraktikanter fra tolkeuddannelsen. Fuldmægtig Stina K. Madsen, bekræfter, at det er korrekt, at det står i rammeaftalen, at leverandørerne opfordres til at tage imod praktikanter fra UCC. Men det er kun en opfordring, ikke et decideret krav. STUK kan på nuværende tidspunkt ikke kommentere sagen yderligere, men har tilsendt LOUD den præcise formulering i aftalen:

”Styrelsen forventer, at leverandøren stiller praktikpladser til rådighed for studerende på tegnsprogstolkeuddannelsen, i det omfang det er muligt. Herved er leverandøren med til at understøtte en fremtidssikring af kvalificerede tegnsprogstolke.”

DNTM har opfordret leverandørerne til at tage imod praktikanter
Chef for Den Nationale Tolkemyndighed, Bo Kragelund, bekræfter, at det samme står i aftalen mellem dem og tolkeleverandørerne:
– Ja, vi har en klar forventning til vores leverandører, om, at de tager imod eksamenspraktikanter, hvilket også fremgår af rammeaftalen. Men vi kan dog ikke tvinge dem til det, det må vi nemlig ikke gøre. Men vi har sendt alle vores leverandører en opfordring.

Hvorfor må I ikke kræve det i rammeaftalen?
– Det må vi ikke. Det er noget, som Kammeradvokaten bestemmer. Hos Tolkemyndigheden køber vi en ydelse, der handler om tegnsprogstolkning. Ydelsen har ikke noget med praktikanter fra tolkeuddannelsen at gøre. Men vi synes, det er trist, at nogle af vores leverandører har meldt ud, at ikke ønsker at tage praktikanter ind.

Bo Kragelund har talt med UCC, fortæller han:
– Omvendt synes vi, det er rigtig godt, at der opdukket nye praktiksteder, som normalt ikke tager studerende ind, som har valgt at gøre dette i år. UCC har fået nye henvendelser, men det må du tale med dem om, siger Bo Kragelund.

På nuværende tidspunkt melder UCC ikke noget ud omkring tolkedebatten.

Kritik generaliserende
De studerendes råd er også kede af Tolkebookings kritik af de studerendes kvalitet, som de finder urimelig:
– Vi som studerende er i en læringsproces, hvor målet er, at vi ved hjælp af feedback fra hinanden, undervisere og praktikvejledere hele tiden skal udvikle og forbedre os. Derfor føler vi os især hårdt ramt af den kritik der har været af både tolkestuderende og nyuddannede tolkes niveau. En kritik vi mener er for generaliserende, da man ikke kan skære alle studerende og nyuddannede tolke over én kam.  Vi tager meget gerne imod vejledning, da vi jo altid er interesserede i at øge vores tegnsprogs- og tolkefaglige niveau. Så hvis man observerer mangler eller områder hvor vi kan forbedre os, så vejled os! Vi er meget villige til at arbejde med den vejledning vi kan få og tager den om nødvendigt gerne med tilbage til uddannelsen, hvis en større ændring kræves.

Tolkecenter 1866 bekræfter nedgang i kvalitet
Henrik Hougaard  er også blevet spurgt, om han deler Tolkebookings kritik af de nye studerende.
Er det rigtigt, at nyuddannede tegnsprogstolke blevet dårligere?
– Desværre må jeg sige ja til det. Men som jeg forstår det, har uddannelsen på det seneste undergået nogle ændringer (tolkeuddannelsen er blevet konverteret til en professionsbacheloruddannelse, red.). De studerende har som følge af ændringerne fået langt færre timer til at lære tegnsprog i. I stedet er der på uddannelsen kommet større fokus på skriftlighed. Det rammer de studerende på tegnsprogskvaliteten. Der er også en anden udfordring for de studerende, og det er, at vi døve næsten ikke kan tilbyde dem noget tegnsprogsmiljø. Så de har svært ved at kunne udvikle det fornødne under uddannelsen.

Derfor har Tolkecenter 1866 også tilbudt, at de studerende kan deltage i deres tegnsprogsmiljø i huset 1866.

Det er et fælles ansvar
Henrik Hougaard understreger, at alt det her med praktikanters faglighed er et ansvar, som også tolkefirmaerne skal være med til at løfte.
– Økonomisk set er det ikke specielt godt for os at tage imod tolkestuderende. Det koster mange penge for os, og vi får meget lidt retur, for det har jo ikke noget med vores opgaveløsning at gøre. Vi er derudover også nødt til at være forberedte på en konsekvens, der hedder, at nogle af vores brugere (døve og hørehæmmede, red.) ikke ønsker at vores tolke tager en praktikant med.

Kortsigtede og langsigtede udfordringer
Det at det er dyrt for firmaerne at tage imod tolkepraktikanter, kan Bo Kragelund godt se, men han mener også, at man skal skelne mellem de kortsigtede og de langsigtede udgifter:

– Den mest dårlige forretning for leverandørerne er jo, at der ikke kommer nye tolke ud på markedet. At det kommer til at mangle tolke. Hvis der mangler tolke, så vil firmaerne jo alligevel lukke på den lange bane. Her og nu er det måske forbundet med ekstraudgifter, men jeg mener, at det også er godt for firmaerne at tage imod praktikanter. Der er jo nye kompetencer, der kommer ind. De kan bidrage med et nyt syn på faget. De kan komme med ny viden og stille gode spørgsmålstegn omkring hvordan man gør tingene på. Det er jo også sundt.

Mange problemer i tolkebranchen
Tolkedebatten er ikke blot én problemstilling, men en lang række problemstillinger. Det er én problemstilling, at nogle tolkefirmaer har meldt ud, at de ikke ønsker at tage imod praktikanter fra UCC. Det er også en problemstilling, at der er forelydender om dalende kvalitet hos uddannelserne. UCCs tegnsprogstolkeuddannelse har opgraderet tolkeuddannelsen til at være en professionsbacheloruddannelse, hvor de studerende skal præsentere en øget grad af skriftlighed – som så siges at være på bekostning af tegnsprogsdelen af uddannelsen.

Derudover er det en problemstilling, at det formodes, at der på sigt vil komme færre nye tegnsprogsbrugere ind på uddannelser, hvor de skal bruge tegnsprogstolk. Årsagen er, at mange unge døve og hørehæmmede i dag er blevet opereret med cochlear implants, som har forbedret deres hørelse markant, hvilket har medført, at de i mange situationer kan klare sig uden tegnsprogstolkning. Kombineret med at tolkeopgaverne er kommet i udbud, for at begrænse udgifterne, stiller det tolkeleverandørerne i en økonomisk klemme med øget konkurrence leverandørerne imellem. Samtidig med, at der ikke er frit tolkevalg på uddannelsesområdet og i forbindelse med sygehusbesøg i nogle regioner. Det er altså en konkurrence, der ikke altid foregår på fair eller gennemskuelige vilkår.

Sammenlagt er det en eksplosiv cocktail, der er lagt ind under tolkebranchen.

Læs mere: Region Hovedstaden: Derfor har vi selv lavet retningslinjerne

Også mange positive ting ved tolkebranchen i dag
Omvendt kan man også se på debatten fra brugernes perspektiv: Der har aldrig før været så mange firmaer for tolkebrugerne at vælge imellem. Kan man som tolkebruger finde ud af at navigere i junglen, har tolkebrugerne aldrig nogensinde før haft en bedre tolkeservice end den, vi ser lige nu. Man kan vælge et firma til lægebesøg og et andet firma til arbejdspladsen og på den måde adskille ens professionelle og private liv. Kvaliteten hos mange tolke er blevet bedre, fordi den øgede konkurrence har presset flere af leverandørerne til at være kreative i deres service og at sikre, at deres medarbejdere er dygtige og yder en god tolkeservice overfor brugerne. For blot ti år siden havde brugerne kun to firmaer at vælge imellem, og man skulle bestille tolk mindst en uge før for at være sikker på at få en. I dag kan man ofte få tolk med meget kort varsel, hvilket matcher det menneskelige behov meget bedre. Mange tolke er også meget bevidste om, hvordan de skal tolke, om deres tegnsprog og hvordan de udfører deres profession på den bedst mulige måde.

Man kan sige, at de voldsomme udmeldinger måske har skabt en debat, der er nødvendig for at branchen kan udvikle sig på den mest hensigtsmæssige måde. Der er mange vinkler på tolkedebatten, og en ting er de fleste aktører enige om: At der ønskes en ny belysning af hele tolkeområdet.