Nordsjælland Døveforenings hospiceophold og bortgang

Tekst: Klaus Huse
Tidligere foreningskonsulent hos DDL

Lørdag den 16. april 2016 blev der endegyldigt sat punktum for Nordsjællands Døveforenings eksistens efter 85 års virke.

I de sidste par år har jeg som dirigent på foreningens generalforsamlinger fulgt foreningen tæt.

Foreningen har de sidste år ikke haft nogen medlemstilgang i form af yngre årgange. Næsten alle nulevende medlemmer har haft en post i foreningens bestyrelse. Man indså derfor, at man ikke længere kunne trække folk ind i bestyrelsen igen og igen. Så for et par år siden stillede en ny bestyrelse op med en plan på bordet: At foreningen skulle nedlægges kort efter foreningens 85 års jubilæum som fandt sted i år. Dette var medlemmerne indforstået med, ellers var der ingen, som ville stille op til bestyrelsen (igen).

Planen var at fortsætte med aktiviteter, men på lav blus og at arrangere en jubilæumsfest for medlemmerne som afslutning. Foreningen havde oparbejdet en pæn formue og investeret i obligationer, som skulle indfries og komme medlemmerne til gode i foreningens sidste aktive år. Bestyrelsen tilbød også at overføre medlemmerne til andre foreninger såsom Døveforeningen af 1866, Næstved Døveforening og Esbjerg Døveforening i samarbejde med DDL. Foreningens fotos, dokumenter og faner blev leveret til lokalhistorisk selskab hos 1866.

Nu kommer det særlige: Nedlæggelsen af foreningen. Jeg sørgede for, at alt blev fulgt til punkt og prikke efter vedtægterne. Det er nemlig en alvorlig sag at nedlægge en forening. Der må ikke være noget uoverensstemmelse eller uafsluttede sager i tiden derefter, da foreningen ingen bestyrelse og bankkonti har efterfølgende. Dette arbejdede bestyrelsen grundigt med.

På den ekstraordinære generalforsamling, fulgte der en rigtig fin ceremoni som det sidste punkt på dagsordenen:

Man mindedes stifterne af foreningen med billeder og navne, og det samme med æresmedlemmer, formænd og bestyrelsesmedlemmer. Foreningens fane skulle foldes og rulles sammen for sidste gang af fanebæreren. Alle medlemmer stod op og ikke et øje var tørt. Det hele afsluttedes med et minuts stilhed, selv de hardcore foreningsfolk stod helt stille. Derefter var der et lotteri med flotte gaver til medlemmerne og kaffebord som et flot punktum for en æra.

Hvad vil jeg med dette?

Nordsjællands Døveforening bliver nok ikke den eneste forening tilsluttet DDL, som bliver nedlagt. Tiderne skifter, de fysiske afstande til en forening betyder mindre, og man samles efterhånden mere centralt hos foreningerne i de større byer. Og der er en væsentligt lavere tilgang af yngre medlemmer.

Jeg håber, at andre foreninger som lukker ned, vil gøre det med værdighed. At man mindes/respekterer de ildsjæle og frivillige, som foreningen har haft. Tidligere har jeg set foreninger blive nedlagt med efterfølgende rod, usikkerhed, tab af medlemmer som kunne overføres til andre foreninger, vrede hos efterladte medlemmer, uafsluttede regnskaber og tab af historiske materialer. Nedlæggelser er også sket uden DDL’s vidende, det er heller ikke så smart.

Fremtiden, ja fremtiden… der vil fortsat være behov blandt døve for mødes lokalt og at arbejde lokalt for medlemmerne, både politisk og socialt. DDL har heldigvis åbnet op for foreninger i nye og anderledes former, som f.eks. Tegnbuen – en landsdækkende forening for døve homoseksuelle. DDL har også åbnet op for fler-medlemskab, således at man kan være medlem af flere foreninger. F.eks. kan man både være medlem af Tegnbuen og af en mere traditionel lokalforening.

Det er nye tider i dag.

Dette læserbrev bringes også i Døvebladets juninummer, som sendes ud til medlemmer af Danske Døves Landsforbund. Bladet udkommer den 13. juni.