Når man skal være opmærksom på særligt udvalgte venskaber

Rosa går i en almindelig lokal børnehave. I og med at Rosa har et godt udbytte af sine ci’er, har vi valgt at hun skal gå i den lokale børnehave; samme sted som sin storesøster. Rosa har altid været en vellidt pige. Hun er populær blandt pigerne, hvis man kan sige det sådan. Men hun leger kun med nogle særlige udvalgte.

Det har der været nogle tanker omkring.
Der var en bestemt pige, som Rosa legede meget med, da hun gik i vuggestue. De blev adskilt, da de kom i børnehavealderen, fordi de skulle på to forskellige stuer. De legede lidt sammen, når de stødte på hinanden på legepladsen. Nu er de kommet i stue sammen inden de skal starte i skole næste sommer. De siger at de er bedste veninder, de skal flytte sammen når de bliver voksne. De er bedårende sammen og er rigtig gode sammen.

Manden og jeg drøfter tit dette. Han synes at det er så charmerende at Rosa har fundet sig en bedsteveninde. Det er anderledes med storesøster Liva. Hun har ikke en bedste veninde, men har en korps af veninder, som hun skiftevis er sammen med.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om årsagen til Rosa særlige udvælgelse af veninder er pga. hendes høretab. Hun er sjældent i større grupper. De leger på to eller tremandshold.

Selvfølgelig kan det være en personkarakteristik at man foretrækker små grupper, og det er helt okay. Jeg har bare ikke oplevet denne slags præference hos Liva, og jeg genkender nogle ting fra min egen skoletid. Derfor får jeg disse tanker. At det er en for stor en udfordring at lege og kommunikere i grupper på mere end tre. At hun føler sig accepteret og ikke anderledes hos nogle få.

Da jeg var barn og gik i en hørende folkeskole, havde jeg også selv en lille vennekreds. Jeg brugte og bruger høreapperat. Jeg havde særligt to veninder, jeg var meget sammen med. Jeg kunne ikke være med i de større grupper i frikvarterne. Der var for larmende, forvirrende og for trættende. Så jeg rendte rundt sammen med en eller to personer, og det trivedes jeg bedst med som barn.

Sammen med Rosas primære pædagog er vi blevet enige om, at Rosa skal udfordres lidt. At hun skal ‘tvinges’ til at lege lidt sammen med nogle få andre. Så pædagogerne vil forsøge sig med små grupper på tværs af venskaberne. For at lære børnene at udvide sin horisont, at der er flere muligheder.

For det kan blive sårbart, hvis ens veninde pludselig finder en anden, og man pludselig står alene. Det betyder ikke at de ikke må være sammen, overhovedet ikke. Grupperingen vil kun stå på nogle bestemte dage og ikke hele dagen. Så hun har stadig mulighed for at udvælge præcis den, hun gerne vil være sammen med. Og det er helt okay, blot hun udvider sin horisont ved siden af.