Forfatterinterview: Asger Bergmann

Det har taget Asger Bergmann to år at skrive sin personlige biografi med titlen “Tegnsprog – hvorfor ikke?”. LOUD har mødt forfatteren og hørt lidt mere om arbejdet bag bogen.

Skriveprocessen har for Asger Bergmann budt på masser af udvikling og selvudvikling. For ikke kun har Asger skullet prøve kræfter som ny forfatter, han har også været gennem en indre rejse gennem sit liv. Under skriveprocessen har han ikke blot brugt en del tid at genlæse sine personlige journaler, men også brugt rigtig meget tid på at tale med venner og bekendte for at genopfriske minder. Undervejs i den lange skriveproces fik han sparring fra en gruppe mennesker, både venner, tidligere kolleger og sparringspartnere, der gav ham feedback og bidrog med konstruktiv kritik.

Asger Bergmann er en kendt skikkelse i den danske døvehistorie. Blandt andet har han været Danske Døves Landsforbunds tidligere bestyrelsesmedlem og formand i mange år. Han var sammen med Britta Gerd Hansen en af hovedkræfterne bag oprettelse af tegnsprogstolkeuddannelsen. Bogen kommer blandt andet ind på de oceaner af forhandlinger der var omkring at få gennemført tingene, som unge døve i dag betragter som en selvfølge.

Hvorfor skrev du bogen?
– Mange, som kender mig, har længe opfordret mig til at skrive en bog, fordi der er et stort behov for et opdateret værk om nyere dansk døvehistorie. Døvesamfundet har opnået mange fantastiske resultater i løbet af de seneste 60 år, så det er derfor vigtigt at få dokumenteret vores historie for eftertiden.

Hvad håber du at opnå med bogens budskab?
– Som Dennis Toft (døv jurist, red.) kommer ind på i bogens epilog: Et budskab i bogen er, at vi ikke kan tage tingene for givet. For eksempel har Cochlear Implant givet døve børn helt nye muligheder (…) Asger giver os ikke løsningen på problemerne, men han fortæller os, hvad der gennem et halvt århundrede har virket for døve i Danmark. Asger har kunnet se nye muligheder i enhver situation, og han har mestret at kunne samarbejde med andre parter om at virkeliggøre visionerne.

I bogen skrev du en del om de frustrationer, du stødte på gennem din opvækst. Har denne modstand været din drivkraft?
– Det var primært under min gymnasieuddannelse, at jeg oplevede de største frustrationer. Min barndom var ikke frustrerede, for dengang accepterede de voksne døve bare “at sådan var tingene”. Min drivkraft er den, at vi i min familie altid har haft en interesse for at være foreningsaktive, så jeg har fra barnsben haft et såkaldt politikergen og har altid villet være med der hvor det sker.

Hvordan var din skriveproces?
– Den har været god. Undervejs kom jeg frem til mange ting, der har givet svar på mine spørgsmål og tanker.  Mens jeg skrev bogen, har jeg fået talt med en række hørende professionelle. De har fortalt mig deres syn på tingene, på en måde som de mente var bedst på daværende tidspunkt. Jeg har haft gode snakke med dem og fået set tingene fra deres synsvinkel. Det har derudover været godt for mig at kunne sparre med en gruppe mennesker under min skriveproces. De havde hver deres syn på historien og kom med gode forslag til bogen.

Læs også: Boganmeldelse: Tegnsprog – hvorfor ikke?

Hvad kan den nye generation af døve og hørehæmmede lære af din historie?
– At brobygning i lige så høj grad er et vigtigt budskab til den nye generation. Det er mit håb, at min livshistorie, som er et tilbageblik på danske døves kulturhistorie, også giver anledning til vigtige overvejelser om fremtiden for døve.

Efter et langt og aktivt liv for døvesagen, føler du så at du har opnået det du ville?
– Jeg har sammen med mange andre opnået adskillige ting, og det har været en god tid. Selv om det har været mange kampe, vi skulle kæmpe. Men jeg er tilfreds. Vi ser i dag nye tider med CI, og den sag, synes jeg, skal overlades til yngre kræfter.

Er det noget du fortryder?
– Nej, jeg fortryder ikke noget. Men hvad ville der været sket, hvis jeg var stædig nok og havde droppet min gymnasieuddannelse, og flyttede til København? Hvordan ville det så have været for mig? Men nej, jeg tænker ikke over det.

Hvordan har reaktionerne på bogen været?
– Nogle døve har kunnet genkende de samme ting fra deres egen barndom og ungdom. Den unge generation af døve, derimod, har ikke haft de samme udfordringer som jeg, så de har ikke kunnet genkende de her ting. De hørende, der har arbejdet som professionelle inden for døveverdenen, har fået et andet perspektiv på hvordan det var for os døve dengang. Jeg er blandt andet inviteret til Norge, til en heldagskonference om døve. Jeg skal holde oplæg og der skal afholdes en workshop med fokus på nogle mere specifikke emner fra min bog. Det er overraskende og dejligt, at min bog interesserer andre uden for Danmark.

Se mere:
Se Døvefilms udsendelse om Asger Bergmann