Elsker han mig?

Hej Malene

Jeg sidder her og tænker på om du måske kan hjælpe, så derfor skriver jeg til dig. Måske har du nogen gode råd til mig?

Jeg føler ikke, at min mand tager ansvar i parforholdet. Det er som om han bare kommer hjem og så slapper han af og trækker sig. Jeg bliver ked af det og tænker han ikke elsker mig mere.

Når han kommer hjem, så er det som om han bare kigger på det hele. Og jeg knokler for at få tingene gjort færdigt. Jeg kommer hjem lidt før ham. Så jeg er selvfølgelig gået i gang med at lave mad, gøre rent osv, når han kommer hjem. Han sidder bare i sofaen eller er ude i haven. Jeg bliver vildt irriteret, for jeg vil gerne have, at han skal hjælpe mig.

Han tror bare, at jeg kan det hele selv?!

Jeg har sagt det til ham. Men han siger, at han har brug for at komme hjem og slappe af. Men han ser bare mig være sur hele tiden. Jeg har sagt til ham, at han bare skal hjælpe mig, så bliver jeg jo ikke sur. Jeg har spurgt ham, om han elsker mig. Og han siger ja, det gør han. Men hvorfor hjælper han så ikke mig? Hvorfor trækker han sig, når han kommer hjem?

Og hvorfor bliver jeg så ked af det? Det virker, som om vi snakker totalt forbi hinanden. Det er som om vi ikke kan finde ud af hvad problemet er. Måske ved vi ikke hvad problemet er? Derfor skriver jeg til dig.

Jeg har fulgt dig på nettet og jeg har prøvet at snakke med ham om hvordan vi kan kommunikere bedre sammen. Men det virker ikke. Han siger han elsker mig, men alligevel er jeg ked af det. Og så bliver han ked af det, fordi jeg er ked af det.

Hvad skal vi gøre nu? Skal vi gå fra hinanden? Måske elsker vi ikke hinanden, selvom vi siger vi gør det.

Hilsen den kærlighedshungrende

Kære kærlighedshungrende

Tusinde tak for dit brevkassespørgsmål.

Dejligt at høre at du følger med. Så får du forhåbentlig også inspiration til at starte et sted til at forbedre jeres parforhold. Nu har du et konkret behov for svar til dit parforhold – og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at give dig et svar.

Du har nævnt flere problemstillinger i din mail, som mange andre kan nikke genkendende til.

Jeg kender dem også.

Nu tager jeg tre konkrete ting ud af din mail, som jeg kan se fylder for dig:

  1. I er begge frustrerede. I savner at mærke at I er elsket af den anden. Selvom I begge to fortæller hinanden, at I elsker hinanden, så mærker I det ikke.
  2. Den ene føler, at den anden ikke laver så meget.
  3. Uanset hvad jeg gør er det aldrig godt nok.

Ud fra din mail læser jeg det som, at når din mand kommer hjem, så står du i døren og er klar til at sætte ham i gang med at lave noget. Fordi du er en travl kvinde, som hvirvler rundt som en lille tornado.

Og din mand kommer hjem og har bare lige brug for liiiiidt ro. Nå at koble af sin travle arbejdsdag. Din mand har brug for at se lidt tv, spille på computer eller gå lidt ude i haven for at vænne sig til, at nu er han hjemme.

Han har brug for at ”stirre i luften”. Det hænger sammen med noget ur-biologisk fra mange mange år siden. Dengang for mange år siden, når mænd skulle på jagt, var de nødt til at være rolige og meget stille i mange timer og være fokuseret på, hvor dyrene var.

Når han så kommer hjem fra jagten, har han brug for at sidde ved bålet og bare stirre og slappe af. Her skal han ikke passe på, at dyrene kommer og overfalder ham.

Og denne evne og behov er ikke væk i dag mange år senere. Vores ur-biologiske hjerne er stadig den samme.

Og derfor har han brug for lige at ”stirre i luften”, når han kommer hjem fra arbejde. Derfor går manden ind på sofaen, ud i værkstedet og slår et par søm, eller ud i haven og plukker lidt ukrudt.

Jeg tror også kvinder – i dag – har brug for den samme afkobling fra arbejde, når vi kommer hjem fra arbejde. På samme måde som mænd.

Men kvindens hjerne siger, at der skal være mad, omsorg, rent hus – det er også ur-biologisk.

Dengang havde kvinderne dette som deres primære opgave. Og dette har vi stadig i vores ur-biologiske hjerne i dagens Danmark. Så vi kvinder hænger ved denne ansvarsfølelse.

Selvom vi godt kan fordele ansvars-opgaverne anderledes i dag. Vi kvinder har en laaaang to-do liste i hovedet, som vi mener skal nås. Sådan en to-do liste har jeg også (smile).

Vi kan være slemme til at køre os selv op som små duracell kaniner, der bliver ved og ved. Batteriet stopper aldrig.

Når klokken så er 20-21, falder vi om på sofaen. Ser tv, læser en god bog, hører musik, sidder og strikker eller hvad vi nu laver om aftenen.

Så når du som kvinde kommer hjem fra arbejde og starter på din to-do liste, så kan din mand ikke følge med. Som skrevet før så har mænd brug for at koble af, når de kommer hjem fra arbejde.

Jeg har tre forslag du kan prøve. Er ret sikker på de vil give en ændring i jeres hverdag:

  1. Du skal slippe din lange to-do liste

Den der ansvarsfølelse af at du skal nå det hele. Prøv at slippe denne følelse, så når du kommer hjem – du kommer hjem lidt før din mand – så giv dig selv tid til at slappe af. Hvorfor skal du have så travlt med at ”bevise” at du er god nok som kone. Du har også brug for at koble af, når du kommer hjem fra dit arbejde. Læs en god bog eller hvad du nu har lyst til, som giver dig ro.

Du skal IKKE nå hele denne to-do liste i dag. Der er ting, der kan vente. Ting du kan gøre i weekenden eller lave sammen med din mand. Du har ikke det ansvar for huset alene.

Det er godt at lære at give sig selv et ”frikvarter”, når I kommer hjem fra skole eller arbejde. Hvis I har børn, så er det også sundt for dem at lære, at når I kommer hjem er der en stillestund. Hvor der slappes af. Så de ser mor og far slapper af. Og det giver plads til at du KAN slappe af, fordi du ikke skal nå noget lige nu.

Aftensmaden må vente lidt. Børnene vil nyde, at du slapper af og har lidt mere overskud til dem i løbet af tiden derhjemme. Og manden får plads til at slappe af. På den måde har I alle mere overskud og lyst til at hjælpe til derhjemme.

  1. Du skal ikke kommandere med din mand

Når du står klar i døren og begynder at forvente/kræve, at han går i gang med husarbejdet – så får han netop denne følelse af at du er sur evig og altid.

I kan i stedet sammen lave en fælles ugeplan. Hvem der har ansvaret for hvad og hvornår det skal gøres. Så slipper du for noget ansvaret. Du slipper for at være husets projektleder, der skal have styr på alt. Når det står på skemaet, så passer du dine opgaver. Og lader din mand passe hans. På hans måde. På hans tidspunkt. Men det bliver gjort. Når du netop giver ham lov. Hvis du hele tiden er over ham: hvornår laver du det? Hvorfor gør du det på den måde?

Så mister han lysten! Så gider han ikke, fordi du ikke har tillid til ham.Forestil dig, hvis du på din arbejdsplads oplevede at din chef er efter dig hele tiden og retter på dig hele tiden. Det gider du jo heller ikke have, vel? Vis mig tillid, så kan jeg selv – vil du tænke.

På samme måde er det med mænd. Vi kvinder tror vi er mere smarte og hurtigere end de er. Mænd kan godt selv! På deres egen måde. Og de bliver bedre og bedre, når de får lov til at øve sig. Hvis vi er hurtige til at overtage, så lærer de jo ikke. Og manden mister lysten. Så næste gang opgaven skal gøres, så vil han ikke, fordi du kritiserede ham og overtog opgaven.

  1. Du har måske hørt om at der findes forskellige kærligheds-udtryksformer

Jeg tænker, det vil være godt for jer at se det mini kursus, der er om kærligheds-formerne. Du finder det inde på hjemmesiden. (Både på skrift og på tegnsprog) Lige kort kan jeg fortælle, der er fem kærligheds-former:

  1. Anerkendende ord.
  2. Tid til hinanden
  3. Tjenester
  4. Gaver
  5. Fysisk kontakt

Det er jo klart, at hvis I ikke føler jer elsket, selvom I siger det højt og tydeligt – så er det svært at kommunikere sammen. Det bliver svært at være i parforholdet. Kærligheds-udtryksformerne er et super godt redskab, som du kan bruge sammen med din mand. I kan se kurset sammen og finde hinandens kærligheds-udtryksform.

Jeg synes, det er super fedt, at du har skrevet til mig. For denne her udfordring er der mange der genkender. Der er flere derude, som tænker ligesom dig: Elsker han mig?

Nu har du bedt om råd og derfor kan du nå længere i dit parforhold. De andre som ikke har spurgt, sidder stadig i deres dumme spiral og er frustrerede. Vi har jo ikke lært om kærligheden, da vi gik i skole. Så det er klart, at vi har lov til at spørge om det. Og bare små bitte justeringer i hverdagen, i parforholdet, i familielivet – giver store forskel.

Jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse. Jeg er sikker på du vil se og mærke en forskel i din hverdag og i dit parforhold.

Kærlig hilsen

Malene Melander