DDL: Vi vil arbejde for tegnsprogstalende børns rettigheder i skolen

Er du forælder til et barn med høretab? Eller er du selv døv/hørehæmmet forælder, der har fokus på dansk tegnsprog som familiens sprog derhjemme? Så hjælp Danske Døves Landsforbund med at tegne deres politiske dagsorden på børne- og ungeområdet.

Dansk tegnsprog er førstesprog for ca. 4000 danskere – dvs. for lidt under en promille af den danske befolkning. Dansk Sprognævn regner med, at ca. 20.000 mennesker dagligt anvender sproget enten privat eller i professionel sammenhæng.

Men brugen af sproget har svære betingelser, når man er under 18 år gammel. Den yngste gruppe af tegnsprogstalende danskere er enten børn/unge, der selv har et høretab, eller som er CODA-børn (Child of Deaf Adults) og dermed har dansk tegnsprog som førstesprog derhjemme.

Landsforbundet sætter fokus på Barnet Først
Som en af de få interessepolitiske organisationer i Danmark, der direkte varetager tegnsprogsbrugeres interesser og rettigheder, har Danske Døves Landsforbunds sekretariat valgt at sætte fokus på hvordan man sikrer at børn, der har dansk tegnsprog som deres naturlige sprog, får mulighed for at se og opleve tegnsprog og at og kommunikere på tegnsprog. Også selv om skolegangen foregår i et miljø, hvor tegnsprog stort set ikke er en del af billedet.

Børn har ret til tegnsprog
Danske Døves Landsforbund skriver på deres website:
– Døvfødte børn og børn af døve forældre har ret til tegnsprog. Desværre bliver mulighederne for at lære tegnsprog i stærke faglige miljøer færre og færre.
Baggrunden for DDL’s udtalelse er, at landets tidligere døveskoler, i dag specialskoler for børn med høretab, har en meget faldende tilgang af nye elever, selv om det er her, børnene kan have deres skolegang i et tegnsprogsmiljø med tegnsprogstalende kammerater og lærere, der behersker sproget. Er der ikke længere nogen tilgang til disse miljøer, er der mange børn, der ikke har et sted, de kan være, såfremt det skal foregå i et tegnsprogsmiljø, hvor alle frit kan udtrykke sig.

Forældrene bør have indflydelse
Landsforbundet skriver også på deres website:
– DDL arbejder politisk for, at det skal være forældrene, der vælger om deres barn skal lære tegnsprog.
Baggrunden er, at tegnsprog ikke er en naturlig del af inklusionsbilledet. Folkeskolerne har slet ikke tegnsprog som en mulighed, hverken som undervisningsform eller som tilvalgsfag. Også selv om der er en gruppe børn, der har tegnsprog som deres naturlige førstesprog. Skal denne gruppe have tegnsprog, er det lige nu op til den enkelte skoles leder at vurdere, om dette skal være en mulighed. Og det er ikke altid, at skolens leder kan bakke op om dette.

Dansk tegnsprog har ringere status end dansk talesprog
Baggrunden for DDL’s udtalelser er også med til at fremhæve, at der fortsat sker det, at dansk tegnsprog i folkeskolerne ikke nyder samme status som dansk talesprog og dansk skriftsprog. Det til trods for at dansk tegnsprog siden den 14. maj 2014 har haft samme status som dansk tale- og skriftsprog. Det blev politisk vedtaget i Folketinget med Lov om Dansk Sprognævn, hvor dansk tegnsprog i dag er indlemmet som en del af loven.

Arrangerer workshop
Danske Døves Landsforbund kan ikke brænde gennem deres interessepolitiske arbejde for børn og unge med tegnsprogsbehov, uden at have opbakning fra baglandet. For at landsforbundet skal kunne arbejde så målrettet som muligt med at præsentere politikerne for konkrete og realistiske forslag til, hvordan det kan lade sig gøre at hjælpe den yngste gruppe af tegnsprogsbrugere med adgangen til deres modersmål, har landsforbundet brug for mere viden fra familierne selv. Derfor har DDL inviteret forældrene til en workshop, hvor de kan dele deres tanker.

Familierne ved bedst
Det er familierne, der sidder med hverdagens praktiske problemstillinger, og som kunne have nogle tanker omkring inklusion i folkeskolen. Og vigtigst af alt, mener DDL: forslag til forbedring af dag- og skoletilbud, måske endda nye ideer til, hvordan man skaber tegnsprogstilbud til denne gruppe af børn.