Boganmeldelse: Tegnsprog – hvorfor ikke?

Asger Bergmann, der er kendt blandt døve som Danske Døves Landsforbunds tidligere mangeårige formand, var blandt andet med til at  starte tegnsprogstolkeuddannelsen og var Danmarks første døve med en læreruddannelse i 1973. Han har skrevet bogen: “Tegnsprog – hvorfor ikke?”. Bogen er er en vidnesbyrd over nogle ret vigtige årtier i den danske døvehistorie. En bog, der handler om Asgers pionerarbejde for døvesagen, på godt og ondt.

Bogen starter med en introduktion til forfatterens barndom, hvor man læser om hvad der lagde kimen til hans interesse for det danske sprog og samtidig hans glæde ved at kommunikere på tegnsprog hjemme i familiens skød og på skolen midt i oralismens guldalder. Dengang skulle døve børn helst ikke bruge tegnsprog, men Asger er barn af døve forældre, og voksede op med dansk tegnsprog som det naturligste.

Fundamentet for Asgers pionérarbejde
I bogen bevæger vi os gennem Asgers ungdom, hvor han må kæmpe for at få sin studenterhue og uddanne sig til det, han vil, nemlig at være lærer. Det er en hård kamp, idet der er mange fagfolk, der har meninger på hans vegne. Og kampen foregår ikke, uden at Asger bliver nødt til at give køb på noget af sine idealer undervejs. Åbenbaringen, der skulle starte Asgers pionérarbejde for døvesagen, kom i USA. Med inspiration fra amerikanske døve og med sin hustru Ritva under armen arbejdede parret sig frem til en ny og stærkere identitetsfølelse som døv tegnsprogsbruger. Og som bonus kom de hjem med uanede mængder af ny viden inden for tegnsprog, viden, der ikke eksisterede i datidens Danmark.

Foregangsmænd blandt lærere
Hjemme i Danmark forsøgte Asger Bergmann og en gruppe unge, nyuddannede lærere, både døve og hørende, at videregive de gode visioner omkring tegnsprog i undervisningen. Det krævede hårdt arbejde, men det lykkes lærergruppen at ændre status for dansk tegnsprog fra puppestadie til en sommerfugl. I bogen beskriver Asger også de udfordringer, der eksisterede for de dengang nyuddannede, døve professionelle. Han kommer i sin bog nærmere ind på hvad det var, der forårsagede den tosprogede døveundervisnings opblomstring i starten af 1980’erne. Han kommer også ind på hvordan tolkeuddannelsen kom til i 1986, en uddannelse, der gjorde, at unge døve i rekordtal kunne tage en uddannelse på lige vilkår med deres medstuderende, og derefter deltage i arbejdslivet, fritidslivet etc.

En beskrivelse af nyere dansk døvehistorie
Asger Bergmann fører os på en rejse i et anderledes liv i sin bog. Asger er en mand, der efterlader dybe aftryk i døvehistorien, samtidig med at han selv har været vidne til nye omvæltninger i dagens Danmark. Det er blandt andet Asgers fortjeneste, at forskningen i dansk tegnsprog vandt indpas, og ikke mindst, er det blandt andet Asgers fortjeneste,  at døvebevidstheden gryede frem i slutningen af 70’erne.

En ildsjæls fortælling
Trods sine frustrationer over de udfordringer, Asger mødte tidligt under sin uddannelse og de kampe han måtte tage, kun med ganske få personer bag sig, der helhjertet støttede hans arbejde, brænder der i Asger Bergmann en ukuelig ild. Med sin trang til at lede, organisere og at lære fra sig, kommer vi vidt omkring i aller hjørnerne af døvehistorien. “Tegnsprog – hvorfor ikke?” er en fortælling med en detaljerigdom af navne, begivenheder og steder. Ved at læse bogen lærer alle, der beskæftiger sig med høreområdet undervejs en vigtig del af historien.

En vigtig historie
Når en bog er gået på omgang i min familie, og hvor både min mor, svigermor og min mand og ikke mindst jeg selv har læst bogen med stor interesse, viser det bare, hvor vigtig sådan en bog kan være. Og hvor stor en betydning det er at få nedfældet historier fra et (døve)samfund, der udvikler sig i alle mulige retninger. Når man når til vejs ende ved Asger Bergmanns bog, kan man ikke være andet end stolt af dansk tegnsprog. Næste gang du nyder af de privilegier, som døve i dag har, så send Asger Bergmann og hans kampfæller en venlig tanke.

FAKTA

Udgivelsesår: 2015
Her køber du bogen: Danske Døves Landsforbund, send en mail til ddl@deaf.dk