Fotoudstilling: En stille verden

Fotografen Birgitta Steen har et arveligt høretab, som hun har fra sin mors side. Det at forstå sit høretab har taget hende lang tid. Oplevelserne har inspireret hende til sin fotoudstilling, som har til formål at gøre flere bevidste om faren ved at lytte til al for høj musik.

Læsetid: 2 minutter

En stille verden

Selv om du har nedsat hørelse og har høreapparat,  mister du mange lyde.
Du ser svalerne, men kan ikke høre dem.
Du hører ikke den rislende bæk, vindens sus i trækronen, kattens mjaven eller kærlighedshvisken.
Du hører, når de andre griner, men går glip af pointen.
Du kan ikke høre forskellen på lyde fra dørklokken, mobilen, telefonen eller timeren, som fortæller, at kagen i ovnen er færdig.
Du kan heller ikke høre forskellen på en motorsav og en kos brølen.
Du kan ikke høre hvad der foregår bag dig, om det er fodtrin eller et tog.
Du irriterer folk, når du misforstår dem, og det leder ofte til isolering og ensomhed…

… en stille verden

Til gengæld sover du godt, når naboen holder fest, og det er helt i orden at mase sig tæt på den unge mand, som holder tale…selv om man er op i årerne.
Selv Beethoven blev ved med at skabe musik

ONLINE FOTOUDSTILLING

LOUD har fået lov til at vise Birgittas smukke billeder. Du kan se dem her:

 

Her kan du se billederne
Hvornår: Fra den 2. februar 2016
Sted:
Hundested Bibliotek
Læs mere
Bibliotekerne i Halsnæs

FAKTA OM HØRETAB
En stille verden

Næsten 20% af de 65-74-årige har et betydeligt høretab, men gruppen af hørehæmmede bliver yngre og yngre på grund af at høretelefoner bringer støj og musik direkte ind i ørene.
Kilde: Bernafon

I 1999 var 14% af de skader, der blev anmeldt til Arbejdstilsynet, høreskader. Men mange tilfælde af høreskader og tinnitus bliver aldrig anmeldt, fordi der mangler viden og forståelse for, hvor alvorligt det er for den enkelte og for samfundet.
Kilde: Analyse Danmark

Hver ottende dansker har hylen for ørerne.
Tinnitus ligger på en sjetteplads på listen over de lidelser,  flest danskere døjer med.
Dermed er hylen for ørerne mere udbredt end de store folkesygdomme som astma, leddegigt og diabetes. Faktisk er der mere end dobbelt så mange danskere, der har tinnitus (12,1%) end for eksempel diabetes (5,2%)
Kilde: Politiken. Line Feltholt.