Ny undersøgelse dokumenterer døves barrierer på arbejdsmarkedet

Ankestyrelsen og Det Centrale Handicapråd har indsamlet data fra 7.643 danskere om deres holdninger til personer med handicap på en lang række områder herunder arbejdsliv, uddannelse, socialt liv og oplevelse af diskrimination. Undersøgelsen rummer interessante informationer om danskernes holdninger i forhold til mennesker med handicap.

Læsetid: 3 minutter

I undersøgelsen bad man befolkningen om at forholde sig til en person, som enten har ADHD, er døv eller sidder i kørestol.

Undersøgelsen har vist, at befolkningen mener, at der er flest udfordringer for en person med et af de tre handicap, når det kommer til arbejdsliv sammenlignet med uddannelse eller socialt liv.

LOUD bringer et lille udsnit, der primært er fokuseret omkring døve på arbejdsmarkedet. Her er der kommet mange interessante resultater.

Personen, som er døv, præsenteres sådan: Personen bruger tegnsprog og kan støtte sig til mundaflæsning. Personen kan bruge sin stemme i visse situationer, men udtrykker sig mest på skrift. Ud over denne sprogforskel, fungerer personen som enhver anden. Døve får en række hjælpemidler, som kan benyttes på arbejdspladsen, fx tegnsprogstolk op til 20 timer om ugen. Til kommunikationen med kollegaer benyttes som regel mail, chat og sms.”

Befolkningen mener, at deres job ikke kan varetages af en døv person

Skærmbillede 2016-01-29 kl. 11.10.18

Figuren viser, at 45 pct. mener, at deres job ikke kan varetages af en person i kørestol eller en person med ADHD, mens 60 pct. mener, at deres job ikke kan varetages af en døv person. I forhold til om ens job kan varetages uden justeringer af en person med et af de tre handicap, vurderer danskere, at det er nemmest for en person i kørestol og sværest for en døv person.

I forhold til døve personer, er det arbejdsopgaver vedrørende kommunikation, befolkningen mener, er den største udfordring.

Karakteristika for nej-sigerne:

  • Jo ældre man er, jo større er sandsynligheden for, at man svarer nej
  • Personer, der i høj eller nogen grad udfører hårdt fysisk arbejde er tilbøjelige til at sige nej
  • Personer der arbejder med mennesker, har større sandsynlighed for at svare nej
  • Personer, der har kontakt med andre end kollegaer dagligt eller næsten dagligt

Samarbejde med en person med handicap

Skærmbillede 2016-01-29 kl. 11.43.03

Følgende faktorer overvejer chancen for, at man siger ja: Hvis man har en kollega med et handicap, og hvis man har en ven/et familiemedlem med et handicap.

Sandsynligheden for at indkalde en med handicap til samtale

Skærmbillede 2016-01-29 kl. 11.45.56

Her svarer over halvdelen, at det er mindre sandsynligt, at en døv vil blive indkaldt.

Når personer med handicap vurderer deres egen sandsynlighed for at blive kaldt til jobsamtale, ses et andet mønster. Hvis personer med handicap ikke nævner deres handicap i ansøgningen, er det kun 9 pct., der vurderer, at de har mindre sandsynlighed for at blive kaldt til samtale. Hvis de nævner deres handicap, mener 63 pct. dog, at de har mindre sandsynlighed for at komme til samtale.

Generelt mest ringe udsigter for døve

Af de tre typer handicap, undersøgelsen præsenterede for befolkningen, opfattes de største udfordringer i forbindelse med døve personer.

Eksempelvis er 36 pct. af danskere i arbejde meget i tvivl eller svarer nej, hvis de bliver spurgt om, de vil arbejde sammen med en døv person, mens omkring 25 pct. er i tvivl eller svarer nej til en person med ADHD eller en, som sidder i kørestol.

Samme tendens ser man hos unge under uddannelse i deres vurdering af gruppearbejde med en person med et af de tre handicap.

Vigtigt med en indsats

Det Centrale Handicapråd, der står bag undersøgelsen, mener, at der skal en indsats til for at ændre befolkningens holdning.

”Det er vigtigt med en bred og tidlig indsats. Vores resultater taler et klart sprog: Man kan faktisk forebygge fordomme gennem møder med mennesker med handicap. Vi anbefaler en tidlig indsats i folkeskolen, så flere med handicap på sigt kan få et arbejde, genkende sig selv i medierne og deltage i det sociale liv,” forklarer Anne Mette Ruth, fungerende formand for Det Centrale Handicapråd, og peger på fem arenaer, hvor strategien anbefaler at sætte ind:

  1. Børn og unge
  2. Virksomheder
  3. Foreningslivet
  4. De offentlige myndigheder og deres kommunikation
  5. Personer med handicap

”Målet er at fjerne fordommene, så alle får en fair chance for at bidrage,” slutter Annemette Ruth.

Om rapporten
Udgivet af: Ankestyrelsen og Det Centrale Handicapråd
År: 2016

Download rapporten Befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer med handicap

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.